Afdeling Rødovre: 36 41 22 01

Afdeling Brøndby: 36 47 21 71

Tandproteser – erfaren tandtekniker i Brøndby

Vi har mere end 40 års erfaring med tandproteser!

Hvad er en tandprotese?

Ordet protese stammer fra det græske ord Prosthesis, der betyder 'en tilføjelse'.

En protese er en konstruktion til erstatning af manglende eller defekte legemsdele. Det kan være en arm, ben, hofte eller tænder.

Når man taler om tandproteser, tænker man altid på en aftagelig erstatning for nogle eller alle tænder. Det vil sige, at man kan selv tage protesen ud, når man ønsker det.

Man kan for eksempel rengøre den i modsætning til en ikke aftagelig protetisk erstatning, som for eksempel en krone eller en bro, der sidder fast på tænderne.

Hvilke protesetyper kan jeg få?

Helproteser

En protese, som erstatter alle tænder i en kæbe, kaldes en helprotese.

Har man helprotese i både over og underkæbe, taler man om et helsæt, der består af en overprotese og en underprotese

Nogle mennesker kalder protesen for en gane, også selvom den sidder i underkæben.

I folkemunde hedder kunstige tænder også gebis (tysk af beissen = bide) eller det tredje sæt tænder.

Dækproteser

En helprotese kan hvile ovenpå naturlige tandrødder og eventuelt sidde fast på disse med nogle små tryklåse. Her er tale om en dæk- eller hybridprotese.

Delproteser

En protese, som erstatter nogle tænder, kaldes for en delprotese. Hvis den er fremstillet på basis af et metalskelet, der sidder fast på de resterende tænder ved hjælp af bøjler, hedder den en unitor.

En skeprotese er en delprotese, der som regel erstatter en eller to tænder fortil. De er typisk mistede ved fald eller slag.

Mens man venter på, at kæbebenet skal hele, så den endelige rekonstruktion kan laves, indsætter man smileprotesen som en midlertidig kosmetisk løsning.

Hvis du sætter en protese i samme dag, som tænderne trækkes ud, har man en immediatprotese (fra engelsk immediate, som betyder straks). Efter cirka tre måneders forløb skal den omstilles til en endelig protese, når gummen er helet og dermed skrumpet på plads.

Tandproteser er en stor hjælp for mange mennesker. Det er vigtigt, at protesen passer, og det er en længere arbejdsproces.

En passende rengøring af protesen er nødvendig. Er disse ting i orden, vil langt de fleste mennesker have glæde af deres protese. 

Skriv til os

Skriv til os, og fortæl, hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Hvordan laver I protesen?

Uanset om der er tale om hel- eller delproteser, er proceduren stort set den samme.

Proteser bliver lavet hos kliniske tandteknikere. Når gummen er helet efter tandudtrækning, tager vi først et aftryk af begge kæber, og ud fra dette laver vi gipsmodeller.

Modellerne indsættes i en såkaldt artikulator. Det er en kunstig kæbe med kæbeled, hvori det naturlige sammenbid, kæbernes naturlige indbyrdes stilling og tyggebevægelserne kan efterlignes.

Nu sættes de kunstige tænder op i voks, og vokstænderne prøves i munden på patienten. Hvis de ikke passer, er det relativt nemt at lave biddet om i denne fase. Passer de, laves de endelige proteser, som derefter tilpasses i munden.

Det kan godt kræve nogle besøg hos kliniske tandtekniker, inden det hele passer.

Hvad er protesen lavet af?

Selve basismaterialet i en protese er hyppigst akryl, som er et hårdt plastmateriale (polymerisat).

Farven er lyserød for at give samme farve som tandkødet, men man kan også få klar akryl. Akrylet kan males på forsiden for at efterligne for eksempel små blodkar.

Vi kan gøre det så godt, at det er svært at skelne protesen fra det naturlige væv, selv når man er tæt på.

Tænderne er fremstillet af akryl eller porcelæn. De kan for eksempel forsynes med små guldindlæg eller guldkroner, hvis patienten har bestemte ønsker om det.

Det kan være for at skabe en situation, som fuldstændig minder om de gamle tænder for at sløre overgangen til protese.

Teoretisk set kan man blive allergisk over for akryl. I så fald har man mulighed for at erstatte akryl med materialet polykarbonat.

Metalskelettet i en unitor består af en kromkoboltstål-legering. Det støber vi på et laboratorie. Også her er der risiko for en overfølsomhedsreaktion, men den er meget lille.